Skolens værdier
Vallerødskolen har følgende værdier:
Fællesskab – engagement – faglighed
- Trivsel for alle
- Alsidig udvikling
- Glæde ved læring
- Gensidig respekt
- Ansvarlighed for alle
Fællesskab, engagement og faglighed er grundværdier, som skal være grundlaget for hele skolens hverdag og praksis.
Herudover udtrykker værdigrundlaget at:
- Vi på Vallerødskolen skaber rammer, der sikrer den bedst mulige trivsel for elever, medarbejdere og forældre, både for den enkelte og i relationer med andre.
- Alle bidrager til og tager ansvar for fællesskabets og egen trivsel ved, at anerkende og respektere andre og give plads, tid og rum til, at andre kan trives.
- Vi tager udgangspunkt i den enkeltes oplevelse. Således har alle ret til, at få deres oplevelser taget alvorligt og blive lyttet til.
- Vi accepterer ikke mobning.
- Eleverne skal udvikle sig både fagligt, socialt og personligt, derfor skal de udfordres på forskellige måder og forskellige områder. Dette skal give en alsidig udvikling samt glæde ved og lyst til læring.