Skoleudviklingssamtale

SFO’en mangler i datapakken fra forvaltningen.  

Skolen har et stabilt højt niveau, men noterer at læsning og retskrivning er gået betragteligt ned sidste skoleår. Det kan skyldes prøven, men kan også afspejle et turbulent prøveforløb. 

Der er en bekymring særligt med læsning, da det er en kompetence der påvirker samtlige fag. Det store fald i 2022/2023 er bekymrende ikke kun på Vallerødskolen, men på landsplan.  

Skolen har en ambition om at andelen der opnår mindst 2 i dansk og matematik er 100%.  

Arbejdet med trivsel er vigtigt for skolen. Der arbejdes med en lang række indsatser for at skabe deltagelsesmulighed for alle elever på Vallerødskolen bl.a. NEST-klassen. Skolen forsøger med nye metoder at holddele og fordele støtte for at tilgodese flere elever, det har indtil videre været positivt. Der arbejdes også med læringsmiljøer der kan bidrage til bedre støtte og inspiration og faglig trivsel. Skolen forbereder et samarbejde med eksterne konsulenter i forhold til indretning af læringsmiljøer på skolen.  

Erasmus-projektet drejer sig om at have en skole, hvor man har lyst til at være. Skolen vil gerne tiltrække elever og skabe en kultur, hvor det er positivt at være nysgerrig, skabende, fordybet og dygtig. Der arbejdes med børne- og elevidentiteter overfor eleverne som en måde at kunne differentiere og forventningsafstemme på børneniveau. Læringsforventningerne er de samme til alle elever, men det er en måde at italesætte at nogle kan selv, mens andre har brug for mere lærestøtte og vejledning.  

Skolen er endelig tilbage på sporet, hvor det er læring først og ikke byggehegn og PCB.  

Kom-i-skole-projektet har givet en særlig opmærksomhed på struktur og registrering. Nu registrerer skolesekretærer fx også fravær på elever der går hjem i løbet af dagen. Derudover er der nøglepersoner der kigger på fraværsdata generelt samt faste nedslagspunkter med opmærksomhed på fravær. Datagrundlaget er blevet meget bedre og årgangene skal have øje for eleverne inden det bliver en AKT-opgave. 

Den store mængde data der er indsamlet giver anledning til at kigge på forskelle på at bevæge sig de veje, hvor der er evidens for en positiv effekt på fx elevernes trivsel og fravær.  

Sammen om Vallerød 

Det handler om at genopdage skolens traditioner efter en periode med corona og byggehegn.  Det skal være okay at sige: sådan gør vi på Vallerødskolen - både fagligt og i forhold til trivsel.  

Skærm børnene 

Brugen af skærme skal begrænses og der skal være mere opmærksomhed på, hvornår den bruges. 
Der skal fx ikke være passiv skærm i spisesituationer. I stedet kan der fx være højtlæsning. 
Skolen arbejder henimod principper for skærme på skolen, og afventer ministeriets anbefalinger. 
 
Styrkelse af teamsamarbejde – Verdens bedste danske skole 2.0 
Ledelsen deltager løbende i årgangsteams-møder. Skolen samarbejder med Verdens Bedste Danske Skole ifht. udvikling at teamsamarbejdet 

Erasmus+ 

Skolen scorede flotte point, men har desværre ikke fået akkreditering. Et udviklingspunkt er i forhold til forankring og ophæng på bl.a. organisering, strategier og øvrige indsatser der gør at kompetencer og metoder kommer ud til flere end de lærere der er afsted. Skolen laver ny ansøgning i foråret. 
Når skolen har skolebesøg, har der været en optagelse af arbejdet med elever med specielle behov, ledelse og AKT. 

Indsatserne er ikke behandlet af skolebestyrelsen endnu.

Skolen kan overveje at samle til tre indsatser på børn og have de interne indsatser bagvedliggende mht. Organisering.

Samarbejdet i ledelsen

Dette punkt er afgørende for de øvrige punkter. Der skal opbygges et ledelsesteam i en lærende organisation. De sidste år har været meget præget af drift.

Udvikling af PLC

PLC er i dag præget af monofaglige grupper, der ikke samarbejder på tværs.

Der skal opbygges en systematik og organisering, der bidrager til at vejlederne bedre kan komme i spil og udvikle skolen pædagogisk og didaktisk.

“Sammen om læsning” - læseindsats på skolen

En generel læseindsats på skolen hvor forældrene også involveres. Denne indsats hænger sammen med punkt b.

Der er en ressource på skolen i form af læseklasser og læsevejledere, men der skal arbejdes henimod en indsats der ikke er personbåren.

Arbejdet omkring NEST-klasser

På nuværende tidspunkt er det et indskolingsprojekt, men det påvirker hele skolen. Der skal arbejdes med struktur og organisering. Der skal også arbejdes med kompetenceudvikling, så metoder der arbejdes med i NEST kan anvendes i almenklasserne.

Årgangsundervisning, holddeling, teamsamarbejde

Der skal i kommende skoleår, arbejdes tættere på arbejdet i de enkelte teams. Ledelsen vil i højere grad deltage i teammøder m.m. Der er på skolen en hypotesen om, at vi kan udnytte det, at der er flere i klasserne på samme tid bedre.

Det gode ungeliv

Prøverne fylder meget i udskolingen. Der arbejdes med en ungecoach ift. at skabe mulighed for at arbejde på tværs med sociale og selvudviklende temaer.

Læringsrum er også en del af denne indsats, så det bliver rart at være her.

Italesættelsen med elev- og børneroller har allerede vist at inddragelsen af eleverne har en positiv effekt. Der arbejdes målrettet mod at udvikle udskolingen både blandt elever og voksne

Der er en særlig opmærksomhed på 3. årgang for at holde motiverede i SFO’en. Det sker gennem dialog med eleverne i forhold til aktiviteter.

Relationen til de voksne i SFO’en er afgørende for om eleverne vælger at blive. Forældre spiller også en væsentlig rolle her. Det ses fx på 4. årgang. I 6. klasse, er der under 10% indmeldt i SFO. Der arbejdes med at etablere et samarbejde med Ung i Hørsholm.

I læseklasserne ses en tendens til at eleverne vælger at gå i SFO på deres gamle skole.